honning

Sanne og Brunos Biavl

Tekst og fotos af Heine Pedersen

Vil man blive gammel skal man spise honning

Honning produkter er blevet et stort hit for Sanne Kvist Nielsen og Bruno Jensen, som med masser af bistader rundt omkring i Nordjylland producerer masser af honning hvert år. Et produkt som har mange anvendelsesmuligheder og som de præsenterer muligheder af på Kanal Gourmet & Kultur Rally 2015.

Smagen varierer
Honning har mange slags smag som er afhængig af årstiderne og hvilke områder bierne indsamler honningen i. Det er lige fra den søde forårshonning til sommerens lidt mere smagfulde honninger med blandt andet kløvehonning til sensommerens betydeligt mere smagfulde honninger med lynghonning som det mest smagsfulde.

Laves med gefüle
Vigtigt for honningen er at den forarbejdes rigtig. Det er en vigtig proces at få honningen tappe på det rigtige tidspunkt og rørt rigtig. En proces der kræver gefüle understreger Bruno Jensen, fra Sanne og Brunos Biavl, Kølby.

Fra smørbar til hår som beton
-Tappes honningen en dag for tidligt, bliver den hård som beton og bliver det en dag for sent, risikerer man at få en meget tyndtflydende honning. Kunsten er at lave en honning der ikke krystalliserer med store krystaller, og som har en smørbar konsistens, siger Sanne Kvist Nielsen.

Bruges til mange varianter
Parret har stor succes med deres honningprodukter, som sælges til såvel private som erhverv. Honning er et sundt sødemiddel til madlavning. Det kan bruges i den daglige madlavning, i kager, sæber, øl og meget andet. Hvordan det håndteres og opskrifter til honningkager udleveres gerne.

Læger sår og forbrændinger
-Honning er fantastisk til forbrænding, betændelser og eksem. Smører man honning på sår, så heler det meget hurtigere. Alderen har det også indflydelse på understreger Sanne Kvist Nielsen, der henviser til et gammelt ordsprog om at hvis man vil blive gammel så skal man spise honning.

Smagsprøver og køb
Der vil blive rig lejlighed til at smage på produkterne fra Sanne og Brunos Biavl. Efter turen vil der blive lejlighed til at købe honningprocukterne på markedet ved Pavillon Christiansminde.

biavl100 Der kan laves de dejligste honningkager. Opskrifter udleveres gerne af Sanne og Bruno.

biavl102 Ved at smage på honningen får man et godt indtryk af hvordan smagen svinger.

biavl103 Sanne og Brunos Biavl har haft stor succes med, at deltage i Kanal Glurmet & Kultur Rallyet, hvor mange har fået revideret deres opfattelse af smag og muligheder.

biavl104 Honningprodukterne er yndede smagsprøver.

biavl105 Bruno Jensen er klar til en rask handel med de eftertragtede honningprodukter.

biavl106 Mange kender Sanne Kvist Nielsen fra den rullende honningbutik, som holder mange steder i Nordjylland.

biavl107
Honning fås i mange varianter der kan bruges til mange ting.