knud.hoirup 

Knud Høirup

Kunstneren der elsker Limfjorden og alt omkring den

Sangeren, musikeren, digteren, stenhuggeren, amatør-arkæologen, naturvogteren og mange andre titler kan Knud Høirup bryste sig med.

Han er opvokset ved Limfjorden og har vogtet over den i hele sit liv. Han har været med på barrikaderne ved giftudledningerne ved Ceminova, Harboøre. Han har studeret Limfjorden på kryds og tværs og brugt materialerne fra og i fjorden til sit arbejde som stenhugger.

Knud Høirup har skrevet sange om Limfjorden, folkene der omgiver fjorden og om livet som en kunstner, der har oplevet besøg af pantefogeden, skiftende svigermødre og meget andet samfundsrelevant. Sange med bid i som gør, at man ikke kan lade være med at trække på smilebåndet, når man kan se det alvorlige, det sandfærdige og måske sine egne oplevelser i hans tekster.

Efter mange opfordringer og grundige overvejelser udgav Knud Høirup i december 2011 Cd’en ”Limfjordsstemninger – viser og digte om livet ved Limfjorden”, som er udgivet sammen med et hæfte, hvor de 21 sanges tekster står trykt. Det sammen med digte og herlige billeder fra Limfjorden, så man får et samlet indtryk
af en kunstner, som ser livet fra mange vinkler og med sang og musik kan fortælle om meget af det urimelige, der sker i Limfjorden og omkring den.

Knud Høirup, en vidtfavnende kunstner som er elsket og afholdt. En person man ikke kan blive vred på. Han har tidligere spillet sammen med Johnny Madsen, Allan Olsen,
Lars Lilholt og andre kendte musikere.

Knud Høirup kan træffes på mobil 30 95 08 07.